Om fimaet / CV - Lotte Grünbaum

CV - Lotte Grünbaum

 
Lotte Grünbaum har beskæftiget sig med organisationsudvikling og ledelse i mere end 20 år.
 
Hun er en erfaren analytiker, rådgiver, facilitator, projektleder, leder og underviser, der arbejder engageret med at skabe udvikling i mange forskellige typer af virksomheder og offentlige organisationer.
 
Hun er uddannet i statskundsskab (cand.scient.pol.), og har bl.a. herfra medbragt et stærkt analytisk blik og interesse for udfordringer i fht strategi, styring, strukturer og politiske dagsordener. Undervejs havde hun et par afstikkere til spansk og antropologi, der i tillæg har sat nogle tydelige humanistiske (fænomenologiske) spor.
 
Hendes efteruddannelse - som bl.a. tæller en uddannelse som systemisk proceskonsulent og en grundig lederuddannelse - har givet hende stærke kompetencer og interesse i at arbejde med mere mikroorienterede processer og relationer. 
 
Hendes erhvervserfaring er ligeligt delt ml. offentlige og private arbejdsgivere. Hun har en baggrund fra Udenrigsministeriet, Københavns Universitet, Rambøll Management Consulting, Miljøministeriet, DR - Danmarks Radio og CBS.
 
Lotte Günbaum er meget optaget af også at finde inspiration også uden for Danmarks grænser. I sin studietid var hun på længerevarende studieophold i Barcelona, Spanien og New York, USA, og i hendes tid i Udenrigsministeriet og Rambøll Management Consulting foregik en stor del af hendes arbejde i udlandet. Hun er medlem af den internationale organisation ATD, der er en af verdens største netværk og vidensformidlere indenfor organisationsudvikling. 
 
Med udgangspunkt i sin stilling som ekstern lektor på CBS´  Institut for Organisation bliver hun konstant udfordret og opdateret på sin teoretiske viden og pædagogiske praksis. 
  
Se fuldt CV her.
Lotte Grünbaum | CVR: 0033345224 | Callisensvej, 21, st, Hellerup - Danmark | Tlf.: 22855405 | lottegrunbaum@outlook.com